At løbe efter gadehjørner
Et fænomen, jeg ofte støder på, i forbindelse med behandling af stress er det, jeg kalder, 'at løbe efter gadehjørner'.
I den tid, vi lever i, er vi oftest gode til at være målrettede og målbevidste. I vores målrettede livsstil bliver vi gode til at præstere og opnå resultater, og der er ingen tvivl om, at denne fokus på effektivitet kan give os mulighed for at opnå nogle af de livsbetingelser og livsmuligheder, vi drømmer om.
Imidlertid møder jeg ofte det problem i mine samtaler, hvor vi arbejder med stress, at mine klienter har det med at blande deres målrettethed sammen med en jagt efter lykke eller fred og ro i livet. Det kan for eksempel sætninger som, "livet bliver bedre...": "når bare jeg har afleveret den næste eksamen", "når jeg er færdig med det næste projekt på jobbet", "når jeg får en kæreste" eller "når jeg får råd til at flytte i hus" osv. Det er såmænd ikke fordi, det ikke engang imellem er sådan, at vi er travle i perioder op til deadlines, og mindre travle efterfølgende. Ofte bliver denne fokus på målet til jagten efter gadehjørner, hvor vi basere vores velbefindende en forestilling om, at ude i fremtiden, når vi har opnået det ene eller det andet bliver alt bedre. Problemet her er, at der rundt om gadehjørnet stort set altid er et nyt gadehjørne. Vi kommer med andre ord til konstant at halse efter det næste mål i stedet for at finde lykken eller roen.
At skifte mellem det korte og det lange lys
Kommer den stress, vi oplever, fra denne løben efter gadehjørner, kan det være hjælpsomt at øve at flytte vores opmærksomhed fra overfokusering på målene til vejen hen til målene. Dette tvinger os til at tage stilling til, om målene er vejen værd, om den vej vi har valgt hen til målene er den rigtige, eller om målet skal ændres.
Det kalder jeg, at øve sig i at skifte mellem det korte og det lange lys.
Udfordringen ved dette kan være, at det tvinger os til at komme til stede med det liv som er lige foran os. Når vi bliver fanget af vores drømme, kan de i stedet for at være pejlemærker for vores liv blive til forhindringer, som står i vejen for at vi handler. Det kan få os til at give op på forhånd, fordi vores liv alligevel aldrig kan blive som vores drømme.
På den anden side kan vi også blive overfokuserede på livet som det folder sig ud foran os på en måde, hvor vi glemmer at stoppe op og løfte blikket lidt. Vi bliver så optagede af at afvikle vores liv, at vi glemmer at se på, i hvilken retning vores liv bevæger sig.
Det kan være pinefuldt og begrænsende enten at køre med det lange lys eller korte lys permanent. Et bud på en sund eller hensigtsmæssig måde at forholde sig til, at vi både lever vores liv og drømmer om vores liv kan være at øve sig i at skifte mellem disse tilstande. Ved at skifte mellem at se på livet med det lange lys og det korte lys, bliver det muligt at integrere det liv, vi er i gang med med vores drømme om, hvilket liv vi gerne vil leve. Og på den anden side også at integrere det liv, vi lever, med vores drømme om livet.
Kan vi gøre noget, så vores måde at leve på, kommer lidt tættere på vores drøm? Eller må vi erkende, at vi begyndt at leve på en måde, som kræver at vi ændrer lidt på vores drømme om livet.?